I dag havde vi besøg af Adam Sund, som skulle give os en introduktion til hvordan man bedst kom i gang med at lave video med sit digitale spejlrefleks kamera.
Adam viste os det udstyr han selv bruger i sin videoproduktion og kom naturligvis ind på de mest almindelige basisindstillinger for at komme i gang med video, bl.a. ISO, lukkertid, hvidbalance, picturestyle, lyd og meget andet.
Vi kom også lidt omkring storytelling ved klipning af videoer og brugen af musik som understøttende storytelling.
Selvom vi er en fotoklub, og interessen for videodelen nok ikke er den mest gennemtrængende, så var der alligevel en hel del gode spørgsmål fra de 20 fremmødte medlemmer, og det var en en god mulighed for, at vurderer om man vil kaste sig ud i noget video.